Live – Mest læste Håndboldnyheder

Bjarne

Katrine Lunde med en rørende afsked på det norske landshold

Katrine Lunde takker af efter 23 år på det norske landshold, da hun søndag aften fik sin afskedskamp på hjemmebane mod Slovakiet

Den norske målvogter Katrine Lunde fik på hjemmebanen Kristiansand søndag aften sin afskedskamp på det norske landshold i EHF Euro Cup kampen mod Slovakiet

Og 16 minutter inde i opgøret tog den norske landstræner Ole Gjekstad en timeout, til ære for Katrine Lundes trøjenummer (16), som herefter lod sig hylde til en stående applaus af alle i hallen. Et rørende øjeblik for den efterhånden 46-årige legende.

“Det betyder vanvittigt meget at få lov til at spille hjemme i Kristiansand” siger Lunde til nrk.no og takker samtidig de mange mennesker hun har mødt på sin vej igennem sin lange karriere.

Dermed takker Katrine Lunde af efter 23 år på det norske landshold, hvor hun i sine 389 landskampe har været med til at vinde hele 21 medaljer for Norge – heraf 13 af guld.

Intet mindre end en fuldstændig fantastisk karriere af Katrine Lunde, som efterhånden må betragtes som en af de største, hvis ikke den største håndboldspiller igennem tiderne.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder