LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Katrine Lunde om Odense-skifte: "Det skal være på toppen, hvis jeg skal spille"

Veteran-målmanden Katrine Lunde fylder søndag den 30. marts 45 år. Men den norske profil har ingen planer om at drosle ned på international topniveau.

Katrine Lunde har ikke kun spillet for Odense Håndbold i Danmark. Tidligere har hun spillet for Aalborg DH, som hun spillede for i årene 2004 til 2007, og Viborg HK, som hun spillede for mellem 2007 og 2010. 

Sammen med Viborg HK vandt den norske profil det danske mesterskab 3 gange, den danske pokaltitel 2 gange og den prestigefyldte Champions League hele 2 gange, som ingen anden dansk klub har vundet siden da. Tiden i Viborg sætter Katrine Lunde stor pris på.

“Det var et vigtigt sted i min karriere. Det giver ekstra følelser at tænke på de finaler, for det var dengang, man ikke spillede Final4. Man spillede både ude- og hjemmekamp, og det var specielt, synes jeg. Jeg har mange gode minder fra Danmark” siger hun til DR Sporten. 

Siden Katrine Lunde spillede i Viborg HK har hun vundet hele 5 Champions League-trofæer. Hun har ingen planer om at sætte farten ned indenfor håndboldverdenen:

“For hele tiden at udvikle sig, har jeg lært, at det er vigtigt at være på hele tiden. Man må blive ved med at være sulten, hvis man vil skabe resultater.”

Katrine Lunde's sidste klub, norske Vipers Kristiansand, som hun spillede for i perioden mellem 2017 og 2025, gik konkurs. Efter konkursen overvejede den aldrende profil, om hun skulle stoppe med at spille håndbold. Men hun valgte at fortsætte karrieren i den fynske hovedstad, Odense Håndbold. International håndbold var det der trak i hende.

"De spiller også internationalt, og det er det, man gerne vil. Det havde ikke været et alternativ for mig ikke at spille det. Det skal være på toppen, hvis jeg skal spille" siger Lunde til DR Sporten. 

Hun håber at hendes rutine kan bidrage med tryghed og balance på det fynske hold. Men indtil videre har Katrine Lunde stadigvæk motivationen til at spille håndbold.

“Jeg har stadig motivationen, og det er jeg rigtig glad for” siger Lunde, men nævner at dagen, hvor motivationen vil mangle, vil hun overveje at “lægge bolden på hylden”.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder