Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kiel på rov hos ærkerivalerne: Vil hente landsholdskomet

THW Kiel jagter Rhein-Neckar Löwens målmandsprofil David Späth som afløser for Andreas Wolff.

Et voldsomt transferspekulationstog ruller i tysk håndbold, hvor Rhein-Neckar Löwen risikerer at miste deres største profil mellem stængerne til ærkerivalerne fra THW Kiel.

Ifølge BILD har den tyske landsholdsmålmand Andreas Wolff meddelt, at han forlader rekordmestrene fra Kiel senest i sommeren 2028 – og måske endda før. Jagten på en fuldgod afløser har sendt nordtyskerne direkte i retning af Mannheim og den 24-årige komet David Späth, der på landsholdet allerede betragtes som Wolffs naturlige arvtager.

Späth har kontrakt med Löwen frem til 2029, men aftalen indeholder efter sigende en frikøbsklausul til en sekscifret sum gældende fra sommeren 2028.

Situationen lander midt i en turbulent periode hos Rhein-Neckar Löwen, hvor klubikonet Uwe Gensheimer netop er vendt tilbage som sportsdirektør efter fyringen af cheftræner Maik Machulla:

“Jeg glæder mig over i min nye rolle at kunne videreudvikle Löwen helt tæt på holdet igen,” lyder det fra Uwe Gensheimer til BILD.

Gensheimer får dog rigeligt at se til fra start. Ud over rygterne om Späth meldes playmaker Haukur Thrastarson på vej væk på grund af en særlig trænerklausul knyttet til den fyrede Machulla, mens Edwin Aspenbäck rygtes tæt på TSV Hannover-Burgdorf.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder