LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Kiel-stjerne kan få comeback i storopgør mod fransk tophold!

Hendrik Pekeler rev sin akillessene over i en kamp mod Eisenach - men nu kan et comeback være på vej for den stærke forsvarsspiller.

THW Kiel har været uden deres defensive ankermand Hendrik Pekeler i hele sæsonens første halvdel. Men nu tyder alt på, at den tyske landsholdsprofil står på tærsklen til et længe ventet comeback.

Pekeler pådrog sig den alvorlige skade i sidste sæsons afsluttende Bundesliga-kamp, hvor Kiel slog ThSV Eisenach 36-35. Undersøgelsen gav den hårde dom: sprunget akillessene.

Ifølge Kieler Nachrichten kan den 33-årige stregspiller imidlertid være klar allerede nu – 177 dage efter operationen.

Cheftræner Filip Jicha lægger i hvert fald ikke skjul på, at holdet står klar til at bringe Pekeler tilbage på banen, så snart det er medicinsk forsvarligt.

“Peke er en spiller, der bygger sin fysiske form op gennem kampe og har brug for sine spilminutter,” siger Jicha.

Kiel møder Montpellier HB i European League tirsdag, og spørgsmålet er, om Pekeler får sin første optræden i næsten seks måneder. Det bliver afgjort efter en sidste vurdering af det medicinske team. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder