Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kiel-stortalent åbner op om kronisk sygdom

THW Kiels 19-årige stortalent Rasmus Ankermann åbner i Bock auf Handball op om livet som type 1-diabetiker forud for lørdagens storkamp mod Flensburg.

Han regnes som et af tysk håndbolds absolut største fremtidshåb på venstre back og var i 2025 med til at sikre det tyske U19-landshold VM-titlen i Egypten. Men bag gennembruddet hos traditionsklubben THW Kiel gemmer der sig en personlig kamp, som de færreste hidtil har kendt til.

I et interview med magasinet “Bock auf Handball” fortæller den 19-årige bagspiller Rasmus Ankermann åbent om livet som type 1-diabetiker – en kronisk, insulinkrævende tilstand, der stiller enorme krav til struktur i en professionel sportshverdag:

“Selvfølgelig skal jeg have mit insulin med mig, mit måleapparat og druesukker til nødstilfælde. På udebaneture kigger jeg altid først efter et køleskab på hotellet for at kunne holde min medicin kold.”

Trods de praktiske udfordringer lader stortalentet, der har kontrakt med Kiel frem til sommeren 2030, ikke sygdommen spænde ben for ambitionerne på topplan. Her har et råd fra en læge tidligt i forløbet sat sig fast:

“Min første diabeteslæge på sygehuset i Kiel sagde dengang noget, der er blevet hængende hos mig lige siden: Tilpas ikke dit liv til din diabetes, men tilpas diabetes til dit liv. Det afgørende er, at man har tillid til sin behandling og tager ansvar. Diabetes er en kronisk sygdom, som man skal tage alvorligt, men den forhindrer ikke, at man kan få succes – hverken i sport eller på andre områder.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder