Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kontrakten ophævet før tid: Nordsjælland-spiller vender hjem til Sverige

Martin Lindell og Nordsjælland Håndbold ophæver kontrakten med øjeblikkelig virkning, da den svenske bagspiller flytter hjem til Sverige af familiære årsager.

Nordsjælland Håndbold må vinke farvel til bagspilleren Martin Lindell midt i sæsonindledningen.

Klubben oplyser søndag, at parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning – små ti måneder før den oprindelige kontrakt stod til at udløbe.

Bruddet skyldes lykkelige familiære omstændigheder, da den 33-årige svensker har valgt at prioritere livet uden for håndboldbanen og flytter hjem til Sverige sammen med kæresten og parrets etårige barn.

I den nordsjællandske ligaklub møder beslutningen fuld opbakning og forståelse.

Klubben meddeler, at man støtter svenskerens valg 100 procent, takker ham for indsatsen i den grønne trøje og ønsker familien alt det bedste fremover.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder