Live – Mest læste Håndboldnyheder

Bjarne

Krickau før CL-kvartfinale: – vi går ind til kampen velforberedte

Füchse Berlin er klar til at tage hul på Champions League kvartfinalerne, når de torsdag aften møder Veszprem

Torsdag aften venter det første Champions League kvartfinaleopgør for Füchse Berlin, når de på udebane møder det ungarske mesterhold fra Veszprem. Og her skal den tyske hovedstadsklub forsøge at få det bedst mulige udgangspunkt frem mod returopgøret i næste uge, når det hele skal afgøres i Berlin.

Mathias Gidsel og resten af Füchse Berlin mandskabet ridder i øjeblikket på en bølge af selvtillid, da man i den forgangne uge sikrede klubben den første pokaltitel siden 2014 efterfulgt af en vigtig sejr på hjemmebane mod Gummersbach i Bundesligaen.

Det bliver dog intet let opgør mod Veszprem for den danske cheftræner Nicolej Krickau og hans tropper, som forventer en hård kamp mod det stjernespækkede ungarske mandskab, der i den seneste tid har vist en opadgående formkurve.

“Det bliver en brutal kamp. Veszprém har hævet deres niveau betydeligt i de sidste fire til seks uger. De spillede rigtig godt i både kampene mod Paris og deres to seneste kampe mod Szeged. Den største ændring er, at deres forsvar er meget mere solidt. Vi forventer en kamp, ​​hvor begge hold har lige stor chance for at avancere til Köln. Det bliver vigtigt, at vi er fokuserede på banen fra starten af ​​denne første kamp. Vi har haft en god uge med træning, så vi går ind til kampen velforberedte.” siger Krickau til klubbens hjemmeside.

Kampen mellem Veszprem og Füchse Berlin kan ses torsdag aften kl. 18.45 på TV3 Max.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder