Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Kristina “Mulle” Kristiansen forlader NFH efter sæsonen 2026/27

Kristina “Mulle” Kristiansens lange tid i Nykøbing Falster Håndbold slutter efter 2026/27. Anføreren har dog ingen planer om at stoppe karrieren.

Efter 12 sæsoner i Nykøbing Falster Håndbold nærmer Kristina “Mulle” Kristiansens tid i klubben sig afslutningen. NFH har besluttet ikke at forlænge med den mangeårige anfører, når hendes aftale udløber efter sæsonen 2026/27.

Kristiansen kom til klubben i 2015 og har siden været en central figur i NFH. I perioden har hun været med til at vinde samtlige titler og medaljer i klubbens historie og haft roller som både anfører, profil, kulturbærer og samlingspunkt.

Beskeden betyder dog ikke, at den 37-årige playmaker er på vej til at stoppe. Hun havde håbet på at afslutte sin aktive karriere i NFH, men har efter at have fordøjet beslutningen fortsat motivation til at spille på topniveau.

På klubbens hjemmeside har både formand John Brædder og Kristiansen kommenteret beslutningen. Brædder håber samtidig, at relationen til Mulle kan fortsætte i en anden rolle, når hun på et tidspunkt stopper sin aktive karriere.

Først venter der dog en hel sidste sæson i NFH. Kristiansen fortsætter som anfører gennem 2026/27, hvor klubben skal spille i Bambuni Kvindeligaen, pokalturneringen og Champions League.

Champions League åbner med rent dansk opgør
NFH får en markant dansk udfordring allerede i første runde af Champions League.
EHF har lagt programmet, og åbningen giver de danske hold en helt særlig start på gruppespillet.

To kampe – én billet: Håndboldfest vender tilbage
NFH og Team Sydhavsøerne samler igen to kampe på samme billet i SPAR NORD BOXEN.
For falstringerne bliver aftenen samtidig deres første hjemmekamp i den nye sæson.

Forlængede ikke kontrakten i udlandet: Træner med i NFH
En dansk venstrefløj står uden klub efter et ophold i Tyskland og holder nu formen ved lige hos NFH.
Samtidig hjælper hun en trup, der har flere spillere ude i opstarten.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder