Det europæiske forbund har ellers spurgt, om Danmark vil lægge hal til afslutningen på træningsturneringen, men ifølge oplysningerne er der ikke nogen økonomisk gevinst i at påtage sig værtskabet. Tværtimod vurderes det at blive svært at få arrangementet til at løbe rundt, og derfor har DanskHåndbold afvist muligheden.
Hos TV 2 SPORT giver den beslutning god mening hos ekspert Lærke Møller, selv om hun gerne så landsholdet spille på hjemmebane.
“Selvfølgelig vil jeg allerhelst se det danske kvindelandshold på hjemmebane så ofte som muligt, men når vi hører, at der er noget økonomi i det fra EHF’s side – alle de ting, der hører med. Så giver det mening for mig, at andre lande formentlig stemmer i på samme måde og siger: ‘Det kan jo ikke passe, at vi skal afholde noget, som ikke engang kan løbe rundt.’,” siger Lærke Møller til TV 2 SPORTs hjemmeside.





























