Den tyske landsholdsspiller Sebastian Heymann skulle ifølge mediet Sport Bild være åben for et skifte til Bundesligaklubben Hannover-Burgdorf, og står derfor til at skulle blive købt ud af sin nuværende kontrakt med Rhein-Neckar Löwen – som egentlig løber indtil sommeren 2027.
Sport Bild skriver at en transfersum for den tyske bagspiller vil ligge et sted omkring de 50.000 og 100.000 euro.
Den 28-årige profil har spillet for Rhein-Neckar Löwen siden 2024, hvor han kom til efter 8 år i Frisch Auf Göppingen. Derudover er den næsten 2-meter høje bagspiller også en del af det tyske landshold, hvor han siden sin debut i 2019 står noteret for 46 landskampe, og var bl.a. med til at vinde OL-sølv ved OL i Paris.





























