Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Landin har fået noget tilbage, han næsten havde glemt

Efter otte år i Tyskland er Magnus Landin tilbage i den danske liga. Nu har han fået sin første smag på livet i Aalborg.

Efter otte år i tysk håndbold er Magnus Landin tilbage på dansk grund – og den nye hverdag i Aalborg Håndbold har allerede budt på en mærkbar forandring.

Den danske landsholdsspiller fik søndag sin officielle debut for Aalborg Håndbold, da klubben tog sæsonens første trofæ i Super Cuppen. Og selv om målet naturligvis er de sportslige resultater, er det især hverdagen uden for banen, der har ændret sig for den 31-årige venstrefløj.

I Tyskland var det ikke hverdagskost at kunne sove hjemme nat efter nat. Det er det til gengæld blevet efter returen til Danmark.

“Jeg har været en del hjemme og sovet i min egen seng. Det er længe siden, jeg har prøvet det.”, siger Magnus Landin til DR Sporten.

Magnus Landin har dermed fået den hjemkomst, han havde håbet på, og samtidig blev den første titel allerede sikret i den nye sæson.

Men aalborgensernes ambitioner stopper langt fra her. Ifølge Magnus Landin er målet at samle så mange trofæer op som muligt i løbet af sæsonen – og Super Cup-triumfen kan derfor meget vel blive den første af flere.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder