Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Landin-skade åbner kæmpe dør: 19-årig kastes for løverne

19-årige Mikkel Jæger skal supplere Fabian Norsten i Aalborg Håndbold efter Niklas Landins skade. L

En flænge i fingeren til stjernemålvogter Niklas Landin har åbnet døren til Aalborg Håndbolds førstehold for den 19-årige U19-keeper Mikkel Jæger.

Den unge målmand skal i de kommende uger udgøre målvogterduoen sammen med svenske Fabian Norsten, og det kan potentielt betyde Champions League- og ligadebut foran et fyldt Sparekassen Danmark Arena.

At scenariet pludselig kan blive alvor på et splitsekund, er den unge keeper helt bevidst om. Adspurgt om risikoen for, at Norsten skulle udgå tidligt i en kamp, så han selv skal i ilden foran 5.000 tilskuere, falder det klare svar:

“Tanken har godt strejfet mig, men jeg tænker nok, at han klarer den godt,” siger Mikkel Jæger til Aalborg LigeHer.nu.

Træningen med stjernerne har allerede gjort et stort indtryk på den 19-årige målmand:

“Det er kæmpestort. Det er virkelig fedt at være med. Det er mere at kunne tænke rigtigt og virkelig prøve at sætte sig ind i, hvordan jeg gør, og tage en masse læring med fra det her. Så det er også noget af det vigtige ved det,” lyder det fra Jæger, der føler sig vel modtaget i truppen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder