Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Landsholdsstjerne med VM- og OL-guld på cv’et forlænger i Final4 klub!

Brest Bretagne Handball har forlænget kontrakten med den franske profil Méline Nocandy frem til 2028. Den meriterede landsholdsspiller fortsætter dermed i klubben, som netop har spillet sig i Champions League Final4.

Brest Bretagne Handball har sikret sig endnu en vigtig brik til fremtiden.

Den franske landsholdsprofil Méline Nocandy har forlænget sin kontrakt med den franske storklub frem til 2028 efter først at være kommet til klubben i 2024.

Playmakeren havde oprindeligt kontrakt frem til denne sommer, men Brest udnyttede allerede i december en option på yderligere et år. Nu har parterne altså valgt at forlænge samarbejdet endnu længere.

Nocandy er en af de mest meriterede profiler i international kvindehåndbold. Hun har vundet VM-guld, VM-sølv, OL-guld samt både EM-sølv og EM-bronze med Frankrigs landshold.

Samtidig er hun med Brest kvalificeret til Champions Leagues Final4 senere på måneden efter endnu en stærk europæisk sæson.

“Jeg er meget glad for at kæmpe for klubben i yderligere to år,” sagde Méline Nocandy i en video offentliggjort på klubbens sociale medier.

Kontraktforlængelsen blev offentliggjort kort efter Brests ligasejr på 27-22 over Plan-de-Cuques torsdag.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder