Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Lars Krogh: En klub med styr på tingene

Lars Krogh Jeppesen er godt tilfreds med sin nye arbejdsgiver, SønderjyskE.

SønderjyskE’s afgående cheftræner har travlt med U-21 landsholdet og det nye makkerpar i klubben Kasper Christensen og Lars Krogh Jeppesen har overtaget træningen. Assistenttræner Lars Krogh Jeppesen er ny i klubben og ham har Hbold talt med. Lars Krogh siger om klubben:

– Det er en klub med styr på tingene, en klub der gerne vil det, og det er også en klub der har en enorm opbakning i oplandet. Og så er det også en klub der træner rigtig godt, hvor man lægger store dyder i at komme til træning. Her giver man så alt hvad man har, som var det en kamp. Så det er en fornøjelse.

I sidste uge var SønderjyskE så en tur i Tønder, hvor den stod på fællestræning og spil på to mål. Hvad Sønderjyske fik ud af det, siger Lars Krogh Jeppesen:

– Først og fremmest var det her langt fra vores nye hold, og vi stillede op uden vore normale målmænd. Derfor kan vi godt arbejde med de spillere vi har til rådighed, lægge et lille lag på og gøre os nogle tanker, hvordan vi gerne vil gøre tingene. Vi har trænet en måneds tid og arbejdet med nogle ting, og så er det altid sjovt at spille med nogle andre, og se hvordan de griber de opgaver an.

Ud over udskiftningen på trænerposten, er der også skiftet godt ud i truppen. Se transferlisten for SønderjyskE Her.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder