Hans Lindberg har lagt håndboldskoene på hylden efter en lang og succesfuld karriere, men beslutningen kom ikke fra den ene dag til den anden.
Den tidligere landsholdsprofil er nu sportschef i HØJ, og ifølge ham selv har overgangen til livet uden for banen været noget, han længe har set frem til.
“På den ene side er det selvfølgelig meget specielt, fordi det er et kapitel, der slutter, og et nyt, der starter. Samtidig er det noget, jeg har set helt vildt frem til i lang tid, og allerede nu er jeg virkelig glad for at have en hverdag med nogle virkelig gode mennesker og et sted, hvor jeg føler mig hjemme,” siger Hans Lindberg til Realityportalen.dk’s Instagram-profil.
Den tidligere højrefløj fortæller samtidig, at beslutningen om at stoppe karrieren har været undervejs længe.
“Den har jeg vidst i hvert fald et år – hvis ikke halvandet faktisk,” siger han.




























