Fire år efter sin seneste officielle håndboldkamp var Line Meyer (tidligere Jørgensen) tilbage på banen onsdag aften. Den tidligere landsholdsanfører fik comeback for Team Esbjerg, da de forsvarende mestre slog EH Aalborg 38-22 i Kvindeligaen.
Den 36-årige højreback fik tre afslutninger i kampen og scorede på dem alle.
Vejen tilbage begyndte gennem uformelle samtaler med Sanna Solberg-Isaksen. Team Esbjergs norske fløjspiller luftede over for sin veninde tanken om, at Meyer kunne begynde at træne med hos cheftræner Tomas Axnér.
Det satte gang i noget hos den tidligere landsholdsanfører.
“Det var mest for sjov, men jeg kunne alligevel mærke, at det tændte en lille gnist i mig,” siger Line Meyer til DR Sporten.
Sensationelt comeback af tidligere landsholdsanfører? Træner med hos Team Esbjerg
Allerede før den officielle comebackkamp trænede den tidligere landsholdsanfører med Team Esbjerg og fortalte, at meget af spillet stadig lå på rygraden.
Henny Reistad ramte alt: Syv mål på syv afslutninger
I samme 38-22-sejr scorede Henny Reistad syv mål på syv forsøg, mens Katharina Filter sluttede kampen med en redningsprocent på 47,1.
Rikke Iversen føler sig klar – men Helle Thomsen valgte hende fra
Team Esbjerg-stregen er tilbage i kampform efter sin barsel og føler sig klar til landsholdet, men blev alligevel fravalgt af Helle Thomsen.





























