Live – Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Logistikgigant indgår rekordstor sponsoraftale med HØJ Elite

HØJ Elite har fået en ny, tung samarbejdspartner: DSV i Danmark træder ind som storsponsor for klubbens herreligahold.

HØJ Elite har sikret sig den største partneraftale i klubbens historie gennem et nyt samarbejde med DSV. Klubbens profil, Hans Lindberg, har spillet en central rolle i at få aftalen på plads, blandt andet ved at deltage i møder med DSV sammen med klubbens formand, Helle Rasmussen.

DSV, der efter fusionen med tyske Schenker nu er verdens største transport- og logistikvirksomhed, vil fremover støtte HØJ Elite økonomisk. Samtidig får klubben adgang til DSV’s omfattende globale erhvervsnetværk, hvilket ventes at styrke både klubbens og virksomhedens position.

Ifølge parterne, herunder Lars B. Nielsen fra DSV Sales, er der store forventninger til, at samarbejdet vil udvikle sig i de kommende år og skabe værdi for både klubben, DSV og lokalsamfundet.

Kilde: HØJ Elites hjemmeside

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder