Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Lokalt stortalent vender hjem til Odder

19-årige Frederik Justsen er tilbage i Odder efter to år i Aarhus – nu skal det lokale stortalent slå igennem på seniorniveau.

Frederik Justsen – Stort, lokalt talent vender hjem!

Vi er i Odder Håndbold Elite utrolig glade for at kunne offentliggøre Frederik Justsen som ny bagspiller i klubben. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

19-årige Frederik Justsen er en lokal kendt spiller, der har spillet i Odder Håndbold i hele sit liv, på nær de to seneste sæsoner. Han valgte at skifte til Aarhus Håndbolds U19-hold for at være med blandt Danmarkstoppen, og derudover fik han også tidlig debut i 1. division på deres seniorhold.

Frederik er 195 cm høj og vejer 98 kg, og er derfor en stor og fysisk bagspiller med store kvaliteter i begge ender af banen. Vores cheftræner Anders Høj supplerer:

“Vi er rigtig glade for at kunne byde Frederik velkommen tilbage i Spektrum Odder. Frederik har nogle stærke og spændene kompetencer både offensivt og defensivt, som vi har en stor tro på at vi kan videreudvikle de kommende sæsoner. Med Frederiks store drive og nysgerrighed på at dygtiggøre sig, ser vi meget frem til samarbejdet med Frederik.”

På trods af, at Frederik har spillet i Aarhus Håndbold de seneste sæsoner, har han stadig ofte været i Spektrum Odder som gæst og tilskuer, og han kender derfor flere af spillerne og klubben. Om skiftet til Odder fortæller Frederik:

“Jeg har valgt at spille for Odder Håndbold, da jeg ser det som en god mulighed for at udvikle mig, da det er en masse unge gutter der har samme lyst til at blive bedre. Jeg glæder mig til at møde holdet og komme i gang med træningen. Derudover glæder jeg mig os til at trække i den blå trøje igen og spille for det hold man så optil som barn.”

Frederik er et stort, lokalt talent, der vender hjem til Odder. Det er fantastisk, at vi kan tiltrække store talenter fra hele Danmark, og vi bliver især stolte, når vi også kan holde på de store talenter, Odder Håndbold selv har været med til at skabe.

Anders Høj fortæller slutteligt om de tre nye bagspillere vi har præsenteret:

“Jeg er rigtig glad for, at vi igen er lykkedes med at tilknytte 3 spændende unge drenge, som alle kommer fra nogle stærke ungdomsmiljøer. Fælles for dem alle tre er, at de kommer med stor motivation, nysgerrighed og drive. Jeg har en stor tro på at de kan bidrage flot til vores miljø i Odder Håndbold Elite de kommende sæsoner”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder