Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Lysa Tchaptchet og søsteren udtaget til Spaniens trup før Tyskland-test

Lysa Tchaptchet er sammen med søsteren Lyndie udtaget til Spaniens 18-mandstrup, der møder Tyskland to gange inden EM og opgøret mod Danmark.

Lysa Tchaptchet er tilbage i den spanske landsholdstrup. Den tidligere Odense Håndbold-streg er blandt de 18 spillere, som landstræner Joaquín Rocamora har udtaget til septembersamlingen og to testkampe mod Tyskland.

Den 24-årige FTC-Rail Cargo Hungaria-spiller får samtidig selskab af sin søster Lyndie Tchaptchet fra Metz Handball. Spanien samles den 21. september i Granollers, hvor kampene mod Tyskland spilles den 25. og 27. september i Palacio de Deportes.

Rocamora har i høj grad valgt kontinuitet, da kun to spillere adskiller sig fra trupperne ved forårets samlinger.

“Vi glæder os meget til at samles igen. Det bliver en uge, hvor vi kan genfinde fornemmelsen for spillet og bygge videre på alt det, vi skabte sammen i marts og april,” siger landstræner Joaquín Rocamora til forbundets kanaler.

Testkampene bliver en del af forberedelserne frem mod årets EM. Spanien er placeret i en gruppe i Antalya sammen med værtsnationen Tyrkiet, Grækenland og Danmark.

Spaniens trup mod Tyskland:

Målvogtere: Maddi Aalla (Alba Fehérvár) og Nicole Alejandra Morales (CB Elche).

Venstre fløj: Jennifer Gutiérrez (CS Gloria Bistrita) og Lisa Oppedal (CB Elche).

Venstre back: Danila Patricia So Delgado (CS Gloria Bistrita), María Gomes (CS Minaur Baia Mare) og Carmen Arroyo (Bera Bera).

Playmakere: Alicia Fernández (MKS Zaglebie Lubin), Elba Álvarez (Bera Bera) og Paola Bernabé (CB Elche).

Højre back: Aitana Santomé (CSM Targu Jiu) og Belén Rodríguez (CB Elche).

Højre fløj: Anne Erauskin (Bera Bera) og Maitane Echeverria (Bera Bera).

Stregspillere: Elisabet Cesáreo (MKS Zaglebie Lubin), Kelly Nnonzie Fonkeng (Bera Bera), Lysa Tchaptchet (FTC) og Lyndie Tchaptchet (Metz Handball).

Team Esbjerg og Odense-profiler udtaget til tysk landshold
Katharina Filter og Viola Leuchter er blandt tyskerne, der rejser til Spanien til præcis de to testkampe mod Rocamoras mandskab.

Jesper Jensen og danskertrio i modvind – Anna Kristensen leverede dog stærkt i: “De brændte chancers kamp”
Lysa Tchaptchet var blandt FTC’s nye profiler i sæsonens første store styrkeprøve, hvor Anna Kristensen leverede stærkt trods et dyrt nederlag.

Mestrene smadrede Champions League hold med hele 48-29!
Lyndie Tchaptchet står med et større ansvar på Metz-stregen efter en markant afgang, mens de franske mestre viste voldsom offensiv styrke.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder