Den danske landsholdsspiller skal knæopereres tirsdag og ser derfor ind i en længere pause. Genoptræningsforløbet over sommeren har ikke hjulpet og i bagklogskabens klare lys ville Mads Svane ønske, at han var blevet opereret allerede tidligere på året:
“Det er selvfølgelig bittert, og jeg ville gerne nu have været i gang med genoptræning efter en operation. Så kunne jeg have været klar snart. Men rådet om at genoptræne har været med de bedste intentioner, så jeg bebrejder ikke nogen,” siger Mads Svane i følge TV 2 Sport til Midtjyllands Avis.
Den forestående operation vil holde Mads Svane ude på ubestemt tid og det forventes ikke, at han vil være klar til efterårets landsholdssamling.




























