SC Magdeburg har allerede sikret sig det tyske mesterskab.
Men søndag venter der stadig en opgave, som klubben tager alvorligt.
Den tyske mester slutter Bundesliga-sæsonen på udebane mod HSG Wetzlar, der kæmper for overlevelse i den bedste række. Derfor forventer Magdeburg en kamp med høj intensitet, selv om der ikke længere er noget på spil i tabellen for Bennet Wiegerts mandskab.
“Vi vil afslutte sæsonen ordentligt. Særligt fordi der igen vil være mange Magdeburg-fans med, og fordi det i denne liga burde være en selvfølge altid at give sit bedste,” siger Bennet Wiegert til klubbens hjemmeside.
Magdeburg kommer fra dage med mesterskabsfejring, overrækkelse af pokalen og store øjeblikke med fansene. Alligevel ønsker cheftræneren, at holdet går seriøst ind til den sidste kamp.
“Vi vil ikke være dem, der blander os i nedrykningskampen, men derimod styre kampen suverænt fra vores side,” siger Bennet Wiegert.
For Wetzlar er situationen en helt anden.
Klubben ligger på 16.-pladsen og kæmper i sidste spillerunde mod GWD Minden om at undgå nedrykning. Wetzlar har samtidig vist styrke på hjemmebane, hvor holdet ikke har tabt de seneste fire kampe og blandt andet har slået THW Kiel.
Derfor forventer Mathias Musche en vanskelig afslutning for Magdeburg.
“Det bliver en absolut krimi. Wetzlar kæmper mod nedrykning, og vi er selvfølgelig advaret om, at det bliver en regulær slagmark,” siger Mathias Musche.
Han erkender, at situationen er speciel for Magdeburg, men han forventer stadig fuld koncentration.
“Det er en særlig situation for os, men jeg er sikker på, at holdet klarer at få fokus tilbage på kampen. Vi vil gøre vores ting og vinde denne kamp som alle andre,” siger Mathias Musche.
Dermed går Magdeburg ind til sidste spillerunde som mestre, men uden planer om at forære noget væk.




























