SC Magdeburg fortsætter den stærke optakt frem mod den nye sæson.
Lørdag aften besejrede den tyske mester ThSV Eisenach med 40-30 ved Wartburg Cup efter en føring på 22-14 ved pausen.
Magdeburg satte sig tidligt på træningskampen og var foran 9-4 efter ni minutter. Kort før pausen var føringen vokset til ti mål ved 17-7.
Matthias Musche spillede en markant rolle i den stærke første halvleg, mens Magdeburg samtidig havde godt fat defensivt med Matej Mandic i målet.
Efter pausen kom Lukas Mertens og Oskar Vind ind på fløjene, mens Dominik Kuzmanovic overtog i målet. Eisenach reducerede kortvarigt, men Magdeburg trak igen fra og nåede op på 40 mål inden slutfløjtet.
“Vores kamp var meget konsekvent i dag. Vi fik hurtigt skabt afstand og gennemførte det så hele vejen til slut. Det var ganske enkelt en god præstation,” siger Philipp Weber til klubbens hjemmeside.
Sejren betyder, at Magdeburg står med to sejre efter to kampe ved Wartburg Cup.
Søndag venter SG Flensburg-Handewitt, der ligeledes har vundet sine første to kampe. Dermed skal de to hold direkte op imod hinanden om sejren i turneringen.





























