Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Magdeburg-stjerne sprudler af selvtillid: Ingen kan slå os

Ómar Ingi Magnússon scorede 14 mål i SC Magdeburgs 37-29-sejr over SG Flensburg-Handewitt og fastslår efter kampen, at ingen kan slå holdet, når koncentrationen er på plads.

SC Magdeburgs islandske højre back Ómar Ingi Magnússon spillede søndag eftermiddag en hovedrolle, da de forsvarende tyske mestre besejrede SG Flensburg-Handewitt med hele 37-29 i Bundesliga-topbraget.

Med hele 14 scoringer – heraf syv på straffekast – var islændingen stærkt medvirkende til, at hjemmeholdet efter en lidt langsom start fik fuld kontrol over opgøret og kørte en sikker ottemålssejr i hus, fortæller han efter kampen:

“Vi spillede rigtig godt, og Flensburg kunne ikke bringe deres kvaliteter i spil. Men vi koncentrerede os godt – og så kan ingen slå os. Vi startede langsomt, men derefter var vi fokuserede og effektive. Det, der gav os sejren, var vores energi og fokus.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder