Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Magdeburg-træner i vild sammenligning: Som Pepsi og Coca-Cola!

SC Magdeburg-træner Bennet Wiegert sammenligner sine to stærke målmænd med Coca-Cola og Pepsi efter storsejren over Rhein-Neckar Löwen.

Efter en overbevisende udesejr på 31-23 over rivalerne fra Rhein-Neckar Löwen rettede SC Magdeburg-træner Bennet Wiegert en særlig tak til sine to unge målmænd, Matej Mandic og Dominik Kuzmanovic.

Trods afgangen af den spanske profil Sergey Hernandez til Barcelona i sommers, har Magdeburgs nye målmandsduo lukket hullet eminent. I topopgøret mod Mannheim-mandskabet brillerede Mandic med 15 redninger – præcis som sin landsholdskollega i det modsatte mål, David Späth.

Adspurgt om det svære luksusproblem mellem de to unge kroatiske keepere, fandt Bennet Wiegert en ganske speciel analogi frem over for den tyske avis BILD:

“Vi har to fantastiske målmænd. I øjeblikket er det som et møntkast – det er som Pepsi og Coca-Cola. Begge dele er på en måde helt fint og cool. Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde med dem, fordi de stadig er så forbandet unge,” lød det fra en tilfreds SCM-cheftræner.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder