Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Magdeburg-træner røber specielt Mbappé-møde efter Bundesliga-skuffelse

Bennet Wiegert fortæller i SCM-podcasten Off Court om et tilfældigt møde med Kylian Mbappé i lufthavnen kort efter Magdeburgs tabte Bundesliga-titel i 2025.

Bennet Wiegert var ikke ligefrem i humør til fodboldselfies.

Magdeburg-træneren har i SCM-podcasten Off Court fortalt om et noget specielt møde med Kylian Mbappé i Stuttgart Lufthavn.

Episoden fandt sted i juni 2025, kort efter at SC Magdeburg havde spillet sæsonens sidste Bundesliga-kamp mod Bietigheim. Magdeburg vandt kampen 35-25, men mesterskabet endte alligevel hos Füchse Berlin med ét point ned til Magdeburg.

Mens Magdeburg-truppen stod i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, dukkede det franske fodboldlandshold op. De havde samme aften slået Tyskland 2-0 i kampen om tredjepladsen i Nations League, og pludselig kom Kylian Mbappé forbi.

“Vi stod i en ekstra sikkerhedskontrol. Pludselig skulle alle træde til side, og Mbappé gik forbi”, fortæller Bennet Wiegert i podcasten ifølge Sport Bild.

Magdeburg-træneren var stadig ramt af skuffelsen over den tabte Bundesliga-titel.

“Alle tog selfies med Mbappé. Jeg tænkte bare: Vi har lige tabt ligaen. Lad ham gå ombord på sit skide fly og flyve, hvorhen han vil”, siger Wiegert.

Til sidst endte han dog selv med at få et billede.

“Jeg tog også en selfie. Mine børn syntes, det var fedt og spurgte: Er det den rigtige? Jeg håber, det var den rigtige”, siger Bennet Wiegert.

Siden fik Magdeburg revanche. I den netop afsluttede sæson vandt Wiegerts hold det tyske mesterskab foran Füchse Berlin.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder