Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Mandić efter vigtig sejr: “Jeg vil dø for den kroatiske trøje”

Det kroatiske landshold tog et stort skridt mod semifinalerne ved EM efter en vigtig 29-25-sejr over Slovenien i næstsidste mellemgruppekamp. Med sejren har Kroatien nu skæbnen i egne hænder forud for den afgørende kamp mod Ungarn, hvor en plads blandt de fire bedste står på spil.

Efter opgøret fremhævede landstræner Dagur Sigurdsson både holdets indsats og publikums betydning i en intens kamp:

“Det var en svær kamp med mange fejl fra begge sider, men vi spillede generelt rigtig godt. Fansene hjalp os især i de perioder, hvor spillerne så trætte ud og manglede koncentration. De gav holdet et ekstra skub,” sagde Sigurdsson til balkan-handball.com efter kampen.

Landstræneren kommenterede også beslutningerne omkring målmandsrotationen og brugen af Matej Mandić som starter i det kroatiske mål, hvor Dominik Kuzmanović ellers har spillet flest minutter.

Matej Mandić blev kampens helt store profil og var efter kampen både stolt og følelsesladet:

“Jeg har haft en svær periode, og min familie og kæreste har været der hele tiden. Hvis det kræves, vil jeg dø for den kroatiske trøje,” sagde kroaten efter kampen.

I morgen venter Ungarn i den sidste kamp i mellemrunden. Men en sejr i den kamp, vil Mandić og Co. kvalificere sig til semifinalerne, hvor de kan møde Danmark.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder