Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Markant fald i indtægterne: KIF Koldings gratis kamp skuffer økonomisk

KIF Kolding oplevede en markant nedgang i indtægterne ved årets partnermatch mod Fredericia HK.

KIF Koldings traditionsrige partnermatch mod lokalrivalerne fra Fredericia HK indfriede hverken de sportslige eller de økonomiske forventninger.

Ud over et snævert 31-32-nederlag på halgulvet måtte klubben sande, at konceptet med gratis entré gav et markant mindre økonomisk udbytte end i de foregående sæsoner, skriver JydskeVestkysten.

Konceptet bygger på, at erhvervslivet betaler én krone per fremmødt tilskuer. Hvor KIF på forhånd havde sat næsen op efter 3.000 tilskuere i Sydbank Arena, løste 2.604 billet til opgøret. Samtidig var opbakningen fra sponsorerne dalet til 65 virksomheder, hvilket sikrede klubben 169.260 kroner.

Det er en mærkbar nedgang i forhold til de seneste to år, beretter avisen:

  • 2024 (mod GOG): 80 sponsorer og 4.814 tilskuere indbragte 385.120 kroner.
  • 2025 (mod Aalborg): 82 sponsorer og 3.128 tilskuere sikrede 256.496 kroner.
  • 2026 (mod Fredericia HK): 65 sponsorer og 2.604 tilskuere udløste 169.260 kroner.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder