Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mathias Gidsel hylder børns mod med særlig dag

Mathias Gidsel og Djurs Sommerland har sammen inviteret 19 børn, der har vist mod i svære situationer, til en særlig oplevelsesdag i forlystelsesparken.

Der var smil, kram og store oplevelser, da Mathias Gidsel sammen med Djurs Sommerland inviterede 19 børn til en ganske særlig dag i forlystelsesparken.

Børnene var udvalgt gennem ni organisationer, fordi de alle har vist mod i svære situationer.

På sociale medier har Djurs Sommerland delt en video fra dagen, hvor man ser børnene møde den danske håndboldstjerne, prøve forlystelser og nyde en dag fyldt med oplevelser og fællesskab.

Ifølge Djurs Sommerland er initiativet skabt i samarbejde med Mathias Gidsel med ønsket om at sætte fokus på mod.

“Sammen med Mathias Gidsel har Djurs Sommerland haft besøg af 19 skønne børn, der er udvalgt gennem ni organisationer, fordi de alle har vist mod i svære situationer. Vi fik lov til at høre deres historier, anerkende det mod, de har vist – og nyde magiske timer sammen”, skriver Djurs Sommerland.

Forlystelsesparken retter samtidig en tak til børnene for at dele deres historier.

“Tak til børnene for at vise mod og inspirere os. Det er en dag, vi aldrig vil glemme”, lyder det videre.

Børnene blev udvalgt i samarbejde med Legeheltene, Parasport Danmark, Hej Fonden, SMILfonden, Julemærkehjemmene, Børn, Unge & Sorg, Make-A-Wish Danmark, Børnecancerfonden og Muskelsvindfonden.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder