Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Mathias Gidsel sendt på mål i vildt eksperiment

Verdens bedste håndboldspiller fik en usædvanlig rolle, da Füchse Berlin eksperimenterede i en træningskamp.

Tilskuere og medspillere fik sig noget af et syn, da Mathias Gidsel pludselig indtog en noget uvant position under Füchse Berlins seneste træningskamp.

Den danske landsholdsstjerne blev nemlig sendt mellem stængerne i anden halvleg, da cheftræner Nicolaj Krickau benyttede den komfortable føring mod SG Uckermark til at eksperimentere og skabe lidt ekstra underholdning.

Det var dog ikke kun Gidsel, der fik lov til at prøve noget nyt. Flere spillere blev rykket rundt på uvante pladser, og målmand Andreas Palicka fik blandt andet lov til at tage et straffekast.

Efter kampen tog Krickau episoden med et smil.

“Vi var selvfølgelig ekstremt utilfredse med målmandspræstationerne i første halvleg. Derfor prøvede vi med Mathias Gidsel og Leo Prantner på mål i anden halvleg. Det fungerede meget bedre – især Leo,” siger Nicolaj Krickau til klubbens hjemmeside.

Füchse Berlin vandt opgøret hele 57-26, og i de kommende uger venter en række stærkere modstandere. Allerede den 5. og 7. august møder den tyske storklub Aalborg Håndbold i to testkampe, inden blandt andre FC Barcelona, Paris Saint-Germain og GOG står på programmet senere i opstarten.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder