LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nicoline Holden

Mathias Gidsel udnytter fridage: Jeg skal bestille bearnaisesauce

Gidsel leveret endnu en gang en rigtig flot præstation for det danske herrelandshold, som slog Norge i en VM test kamp.

I går aftes spillede det danske herrelandshold for første gang siden OL-triumfen i Paris.

Igen spillede Mathias Gidsel en stor rolle og blev også kåret som kampens spiller.

Danmark slog overbevisende Norge med 32-27.

“Nogle gange har vi set ham være meget sprudlende. Det synes jeg ikke nødvendigvis, han var denne gang – og alligevel leverer han 10 scoringer på 14 forsøg,” siger håndboldekspert Anders Eggert til TV2 Sport.

Det var ikke kun Anders Eggert, som lagde mærke til Gidsels præstation i Boxen i går aftes. TV2 Sportens anden ekspert, Claus Møller, gav også højrebacken ros efter gårdagens kamp.

“Han har en ærgerrighed af en anden verden. Han er lige blevet kåret til verdens bedste, og han vil blive ved med at være verdens bedste,” fortæller Claus Møller til TV2 Sport.

Kampen onsdag aften var også den eneste kamp, som Mathias Gidsel deltager i ved denne samling, da både Gidsel, Pytlick og Saugstrup ikke tager med det danske landshold til Sverige for at spille den resterende kamp ved denne miniturnering, EHF Euro Cup. Det danske landshold mangler at møde naboerne fra Sverige.

Kampene i Sverige skal bruges som testkampe inden VM i januar, og søndag møder Danmark Sverige. Opgøret mod Sverige bliver uden tre vigtige spillere, som får nogle velfortjente fridage.

Den danske højreback har allerede lagt planer for sine fridage.

“Jeg skal hjem til forældrene og nyde tre fridage. Jeg kan ikke rigtig se, hvornår jeg ellers lige har tre fridage, så jeg skal smide benene op og bestille en bearnaisesauce hos mor,” fortæller Mathias Gidsel til TV2 Sport.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder