Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Medie: BSH-profil kan være på vej væk

Patrick Boldsen har kontrakt med BSH til 2028, men nu lurer et muligt udlandseventyr for den 23-årige højrefløj.

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold kan stå over for at miste en af holdets faste profiler.

Patrick Boldsen har været førstevalg på højrefløjen siden sommeren 2023, men Midtjyllands Avis erfarer nu, at et skifte til udlandet kan være på vej allerede til sommer.

Den 23-årige dansker har ellers kontrakt med BSH frem til 2028. Alligevel er der ifølge avisens oplysninger kommet betydelig interesse fra tysk håndbold, hvor flere klubber angiveligt holder øje med den hurtige fløj.

Patrick Boldsen vil ikke afsløre meget om sin fremtid, men han lægger ikke skjul på, at han har ambitioner om at prøve kræfter med en anden liga.

“Det er klart, at det er en ambition at komme til udlandet og prøve kræfter med det. Hvor det bliver, er i og for sig ligegyldigt. Jeg tror, der er udvikling i at skifte landegrænse, og prøve nye kulturer af – både som menneske og spiller,” siger Patrick Boldsen til Midtjyllands Avis.

Også i BSH er man klar over interessen for højrefløjen. Sportschef Peter K. Bertelsen håber dog fortsat, at Patrick Boldsen bliver i klubben, selv om han erkender, at situationen hurtigt kan ændre sig.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder