Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Medie: Millionaftale sender Sagosen-bror til Danmark

Ifølge TV 2 i Norge fortsætter 18-årige Ciljan Sagosen karrieren i Bjerringbro-Silkeborg efter en aftale med Bergen Håndball.

Ciljan Sagosen fortsætter karrieren i Bjerringbro-Silkeborg.

Det erfarer norske TV 2, som samtidig oplyser, at den 18-årige bagspiller er færdig i Bergen Håndball efter længere tids forhandlinger om en transfer.

Ifølge mediet er Bergen og Bjerringbro-Silkeborg blevet enige om en transfersum, der samlet kan løbe op i op mod en million norske kroner.

TV 2 oplyser desuden, at Sagosen allerede slutter sig til den danske klub i den kommende sæson.

Bergens bestyrelsesformand Nina Britt Kramer bekræfter over for TV 2, at den 18-årige er færdig i klubben, men ønsker ikke at kommentere på hans næste destination.

Ciljan Sagosen er lillebror til Aalborg Håndbolds norske stjerne Sander Sagosen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder