Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Mors-Thy præsenterer otte nye ansigter før sæsonstart

Mors-Thy Håndbold har budt velkommen til otte nye spillere, som nu skal spille sig klar til den kommende ligasæson.

Der er kommet en del nye ansigter til Mors-Thy Håndbold frem mod den kommende sæson.

På klubbens sociale medier har Mors-Thy præsenteret de otte spillere, der er blevet en del af truppen. Det drejer sig om Rasmus Henriksen, Nikolaj Madsen, Magnus Árason, Oliver Wosniak, Johannes Dalsgaard, Mads-Peter Lønborg, Simon Skovhus og Sebastian Barthold.

De nye spillere får snart mulighed for at vise sig frem i kamp, når Mors-Thy tager hul på et travlt opstartsprogram. Første test venter allerede den 31. juli mod Bjerringbro-Silkeborg, inden holdet deltager i Heide Cup i begyndelsen af august.

Senere i opstarten venter også en træningskamp mod SAH, mens Mors-Thy den 20. august indleder den officielle sæson med en pokalkamp ude mod Rækker Mølle.

Klubben får dermed de kommende uger god mulighed for at spille de mange nye profiler sammen, inden det for alvor går løs i den nye sæson.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder