Danmark har endnu engang spillet sig i en EM-finale efter gårsdagens semifinalesejr på 31-28 mod et velspillende islandsk mandskab som længe spillede helt op med det danske landshold, men som til sidst altså måtte se sig slået af Gidsel og co. I finalen venter det tyske landshold, efter deres sejr over Kroatien.
Gårsdagens semifinaleopgør bød også på velkendte ansigter blandt publikum, hvor begge de to skadet danske spillere Lukas Jørgensen og Emil Bergholt begge var til stede.
Derudover var der også fint besøg af den franske legende Nikola Karabatic, som igår var mødt op til finaleweekenden i Herning – Karabatic som selv tidligere i karrieren har vundet EM hele fire gange.
Og her falder der store roser af til de danske profiler Simon Pytlick og Mathias Gidsel, og fortæller samtidigt om en særlig kvalitet, som har imponeret ham ved det danske landshold under denne EM-slutrunde:
“Jeg har set i flere kampe, at Danmark har haft problemer. De tabte til Portugal, og de var bagud i lang tid mod Frankrig, hvor de ikke startede godt. Men selv når de spiller dårligt, har de vundet, og det er ret imponerende, og det er det, gode hold kan. Pytlick og Gidsel spiller fantastisk håndbold, Emil stopper bolde, og Arnoldsen er kommet tilbage. Det er imponerende” fortæller han til TV2 Sport





























