Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

NFH-profil: – Det er noget, jeg elsker

Nykøbing Falster Håndbold tabte 30-27 på udebane mod Ikast, hvor Mia Svele trådte i karakter med hele 12 scoringer.

Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub måtte onsdag aften se sig slået på udebane, da de tørnede sammen med ligakonkurrenterne fra Ikast Håndbold i 18. spillerunde i Bambuni Kvindeligaen.

I IBF Arena i Ikast var der længe balance i opgøret, og kampen svingede frem og tilbage, men hjemmeholdet trak til sidst fra og vandt 30-27 efter en tæt og intens duel.

NFH’s profil Mia Svele viste igen sin kvalitet og nettede hele 12 gange i kampen. Med fraværet af profiler som Mona Obaidli og Moa Högdahl har Svele taget ekstra ansvar – noget hun tydeligvis trives med.

“Det er noget, jeg elsker, og jeg føler mig bedst under ansvar,” siger Mia Svele i et interview med NFH-supporterne.

Se interviewet i videoen herunder og få indblik i, hvordan Svele reflekterer over kampen.

Næste opgave for Mia Svele og co. er på søndag, hvor de på hjemmebane støder sammen med franske Chambray Touraine i EHF European League.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder