Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Nicolej Krickau sætter ord på Berlins bølgedal

Füchse Berlin er ramt af tre nederlag i fire kampe. Cheftræner Nicolej Krickau efterlyser skarphed på de afgørende detaljer forud for næste opgave.

Tre nederlag i de seneste fire kampe har sendt Mathias Gidsel og Füchse Berlin ud i en uvant resultatmæssig bølgedal.

Senest måtte den tyske hovedstadsklub indkassere et 35-39-nederlag i Champions League mod det ungarske storhold One Veszprém HC. Skuffelsen følger i kølvandet på to smerteligt snævre etmålsnederlag i Bundesligaen mod henholdsvis SG Flensburg-Handewitt (33-34) og TBV Lemgo Lippe (36-37), hvor en firemålsføring blev smidt i slutfasen.

Det ligner et mandskab, der for en stund har mistet det afgørende dræberinstinkt, når kampene skal lukkes. Cheftræner Nicolej Krickau lægger ikke skjul på, hvad der mangler:

“Vi skal arbejde på, at vi også får de sidste detaljer over på vores side,” lyder den klare melding fra Nicolej Krickau ifølge handball-world.

Problemerne bunder i markante udfald undervejs i kampene, en defensiv der lukker for mange mål ind, samt en hårdt ramt trup. Nils Lichtlein er atter ude med skulderproblemer, og da Matthes Langhoff mod Veszprém modtog et tidligt rødt kort, var ressourcerne i bagkæden skåret helt ind til benet.

Holdet får dog en oplagt mulighed for at genfinde sejrssporet på søndag, hvor bundproppen HSG Wetzlar venter i Bundesligaen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder