Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Niklas Landin i kapløb mod tiden før gigantopgør

Niklas Landin missede opgøret mod HC Zagreb grundet en fingerskade mod KIF Kolding.

Aalborg Håndbold må for tiden undvære stjernemålvogter Niklas Landin, som pådrog sig en skade i fingeren i slutfasen af ligakampen mod KIF Kolding.

Skaden holdt den rutinerede keeper ude af onsdagens dramatiske 34-33-sejr over HC Zagreb i EHF Champions League. Nu kæmper Landin mod uret for at blive klar til det store europæiske opgør mod Paris Saint-Germain den 28. oktober.

Det præcise tidspunkt for et comeback er dog fortsat behæftet med en vis usikkerhed, forklarer han til Viaplay:

“Det ved jeg faktisk ikke. Jeg skal vente et vist antal dage, til jeg kan få taget stingene, og det er vokset så meget sammen, at jeg kan risikere at få bolde ind på det, uden at det sprækker op igen.”

Målmandsprofilen lægger dog ikke skjul på, at målet for comebacket er helt klart:

“Det er mit klare mål, det håber jeg, men vi må se, hvordan tiden går.”

Aalborg-mandskabet må indtil videre sætte sin lid til Fabian Norsten og den unge U19-målvogter Mikkel Jæger i målet under Landins genoptræning.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder