Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Niklas Landins unge vikar blev tiljublet af 5.000 tilskure

U19-målmand Mikkel Jæger fik seks minutter i målet for Aalborg Håndbold i fraværet af Niklas Landin og reddede to ud af tre bolde mod Mors-Thy.

Aalborg Håndbold kørte søndag aften en sikker sejr i hus i Herreligaen, da Mors-Thy Håndbold blev besejret med 37-26 foran mere end 5.000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena.

Med en fraværende Niklas Landin var der blevet plads i ligatruppen til det unge U19-målvogtertalent Mikkel Jæger. Med seks minutter tilbage af opgøret fik den unge keeper chancen på banen til stor jubel fra tribunerne – og han kvitterede prompte ved at nappe to ud af tre afslutninger.

I et interview med Rishøjs Corner satte den unge debutant ord på følelsen af at løbe ind i den kogende arena:

“Jeg skulle bare tænke, om jeg kunne det, og det kunne jeg godt. Det var mega fedt og en kæmpestor oplevelse at komme ind foran en fyldt arena,” lød det fra en smilende Mikkel Jæger, som nød kulissen i Gigantium:

“Jeg tror ikke, man kan få nogen bedre stemning her i landet. Altså, mega fedt.”

Adspurgt om ambitionerne og drømmene for fremtiden efter den succesfulde ligadebut for de forsvarende mestre, holdt den unge målmand benene solidt plantet på jorden:

“Andenmålmand kan også gøre det,” sagde den beskedne debutant.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder