Saveus-frontmand Martin Hedegaard fik sig en særlig overraskelse under årets Smukfest, da han pludselig fik besøg af Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen.
Den 33-årige musiker er selv begyndt til håndbold, og midt under aftensmaden med sit hold dukkede landstræneren op.
“Der skete det i dag, at mens jeg spiste aftensmad med holdet, så kom Nikolaj Jacobsen pludselig ind. Altså Danmarks landstræner,” siger Martin Hedegaard til B.T.
Ifølge musikeren havde Jacobsen hørt om hans nye håndboldinteresse gennem en podcast.
“Han havde hørt, at jeg var begyndt til håndbold, fordi jeg havde været med i en podcast om det, der var gået halvviralt. Så kom han med hele TV 2 Sporten i ryggen og gav mig en landsholdstrøje. Det var kæmpe,” siger han.





























