LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Nora Mørk trods intern kritik: - Vi har en rigtig god tone

Den 33-årige Team Esbjerg-stjerne forsvarer sin ekspertrolle under EM.

“For mig er det ikke foreneligt at være en del af et hold som aktiv spiller og samtidig være ekspert,”.

Sådan lød udmeldingen fra Norges landstræner Thorir Hergeirsson i et interview med VG. Udtalelsen kom som reaktion på, at Nora Mørk under EM-slutrunden fungerer som ekspert for Viaplay og TV 2 Norge.

Den norske håndboldprofil holder i øjeblikket pause fra sporten, da hun er gravid, men hendes rolle som ekspert har skabt debat.

Efter at have undgået at kommentere sagen har Nora Mørk nu valgt at svare på kritikken fra sin landstræner,

“Jeg har respekt for det, han mener. Samtidig tror jeg, at jeg kan gøre et godt arbejde ved at belyse spillet og tale spillerne op. Vi har en rigtig god tone”, udtaler Mørk til TV 2 Norge.

Hun tilføjer, at hun ser frem til at overvære Hergeirssons sidste mesterskab som norsk landstræner.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder