Nykøbing Falster Håndbold mister en af holdets markante bagspillere efter indeværende sæson.
25-årige Mia Svele har besluttet, at tiden i NFH slutter, når hendes nuværende aftale udløber den 30. juni.
Den norske landsholdsspiller kom til Falster fra Storhamar og har gennem fem år taget store skridt i sin udvikling. Under opholdet i Danmark har hun etableret sig som en profil i den danske liga og samtidig spillet sig ind omkring det norske landshold.
Cheftræner Niels Agesen fremhæver den udvikling, Svele har gennemgået i NFH, og klubben respekterer hendes beslutning om at søge nye udfordringer.
For hovedpersonen selv bliver det følelsesladet at skulle tage afsked med klubben efter fem sæsoner.
“Ord kan ikke beskrive, hvor meget denne klub betyder for mig. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig på alle mulige måder, og jeg er blevet taget imod med åbne arme hele vejen. I har alle sat jeres spor i mit hjerte. Jeg er så motiveret for denne sæson, og jeg kommer til at kæmpe røven ud af bukserne helt til det sidste. Vi har stadig mange gode måneder foran os, og det glæder jeg mig virkelig til. Tak for 5 gode år når den tid kommer,” udtaler Mia Svele.
Hvor Svele fortsætter karrieren efter afskeden med NFH, er endnu ikke blevet offentliggjort.
Mia Svele udtaget til Norges Golden League-trup – Tuva Høve ikke med
Svele har samtidig taget et stort skridt på landsholdsfronten og blev udtaget til Norges Golden League-trup sammen med flere af landets største profiler.
Fremtidig NFH-profil i intens duel mod veninden
NFH har allerede Jana Mittún på vej til næste sæson, og færingen fik for nylig en særlig forsmag på fremtiden mod sin kommende klub.
NFH-profil scorede otte gange og var fejlfri fra 7-meter i Champions League
Clara Lerby leverede otte mål på ni forsøg mod Gloria Bistrita, mens NFH samtidig fik markant mere offensivt udbytte efter pausen.




























