Norsk landstræner presset af afbud: Har måttet vælge urutinerede spillere til VM
Venstrefløjen har i flere år været domineret af Camilla Herrem og Sanna Solberg - de to fløje har ageret fløjduo til utallige slutrunder med stor skarphed.
Hver har de deres spidskompetencer - Herrem var og er stadig fremragende i kontraspillet og afslutningerne fra hjørnet, hvor Solberg har sine klare kompetencer i forsvarsdelen, hvor hun både har dækket back, men også dækker en fløj på et niveau, der kan støtte en usikker venstreback i forsvaret. Solbergs angrebskompetencer er også helt udmærkede, og i denne sæson har hun en fin scoringseffektivitet på 82%. Camilla Herrem generer bare flere situationer, hvor hun kommer til målchancer.
I år er de dog ikke til rådighed - Camilla Herrem afsluttede landsholdskarrieren efter sidste slutrunde samme tid som den norske legendetræner Throri Heigeirsson, og Sanna Solberg er gravid.
Det har efterladt et kæmpe tomrum, hvor Anikken Wollik fra SCM Ramnicu Valcea er udtaget som eneste traditionelt skolede venstrefløj. Wollik fik chancen tidligere til EM 2022, hvor hun udgjorde en duo med Sunniva Næs Andersen, da både Solberg og Herrem var på barsel. Og det var næsten ved at koste - den norske venstrefløjsduo til den slutrunde var enormt ineffektiv og blev taktisk udnyttet af flere hold. Blandt andet slog Danmark Norge i mellemrunden hvor de to viste usikkert spil, ligesom de i finalen mod Danmark også så tøvende ud.
Det er en spændende udtagelse. Som alternativ har han valgt Anikken Obaidli fra Storhammar - og Obaidli har da også spillet en flot sæson. Men bare som playmaker.. Og Gjekstad har ikke udtaget hende til alle samlingerne efter sommer, hvorfor man kunne tænke inden udtagelsen at hendes plads var usikker.
Gjekstad har set bort fra traditionelle venstrefløje som Mina Hesselberg og Sara Berg, der ellers har været med ved de seneste samlinger.