LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeanette Hedegård Jespersen

Norsk målvogterpar med formidabel kamp

De norske håndboldkvinder sejrede tirsdag eftermiddag over Sydkorea ved OL.

Det var dog ikke en dans på roser hele vejen igennem, og efter første halvleg var færdigspillet, var de store favoritter fra Norge kun foran med 13-11. 

Det lavede en vis norsk legende dog om på i anden halvleg. 44-årige Katrine Lunde blev nemlig skiftet ind mellem stængerne, og hun viste i den grad, at hun stadig har niveau til at spille tophåndbold. Hun havde hele 11 redninger på 20 skud og stod dermed med en redningsprocent på 55%. 

Om Lundes præstation udtaler den norske håndboldekspert Bent Svele til TV2 Norge: 

“Hun er helt fantastisk i buret, når hun kommer ind. Det er vigtigt, at Norge tog den sejr i dag”. 

Også Lundes makker i målet, Silje Solberg-Østhassel, stod flot i første halvleg med en redningsprocent på næsten 40. 

“Hun har en rigtig god kamp. Hun slider dem op, før jeg kommer ind. Jeg er super glad for at arbejde sammen med Silje, fantastisk håndboldspiller og pige,” udtaler Lunde om Solberg til TV2 Norge. 

Norge spiller næste kamp ved OL torsdag kl. 21 mod Slovenien. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder