Storhamar fik første stik i den norske slutspilsfinale mod Sola.
De regerende mestre vandt 31-29, men efter kampen var det især én situation, der fyldte hos Sola-træner Steffen Stegavik.
Med 15 sekunder tilbage tog Storhamar-træner Kenneth Gabrielsen timeout ved stillingen 31-29. Det fik Stegavik til at reagere kraftigt.
“Det er ikke en taktisk timeout. De har ikke startet angrebet igen. Indkastet er ikke engang taget. Det er bare usportsligt, synes jeg,” siger Steffen Stegavik til TV 2 Norge.
Han mener, at kampen reelt var afgjort.
“Sådan en kutyme har vi ikke i håndbold, at vi tager timeout, når kampen er afgjort. Hvis han er bange for, at kampen ikke er afgjort, når der er 15 sekunder igen, og de fører med to, så bør han i hvert fald tage den efter opgiverkastet,” siger Steffen Stegavik.
Storhamar fører dermed finaleserien, mens Sola må jagte revanche i næste opgør.




























