Tobias Nielsen har allerede fået en smagsprøve på livet i Aalborg Håndbold. Nu venter den del, han har set frem til lige siden skiftet til de danske mestre.
Søndag aften løber den nye Aalborg-fløj nemlig for første gang på banen i Sparekassen Danmark Arena i en officiel kamp på hjemmebane. Her kommer TTH Holstebro på besøg, og Tobias Nielsen håber på en kulisse, der kan mærkes.
“Jeg glæder mig helt vildt til at spille første officielle kamp på hjemmebane med forhåbentlig fuldt hus.”, siger han til klubbens hjemmeside.
Indtil videre har det været en særdeles positiv begyndelse for Aalborg Håndbold. Holdet har allerede hentet Super Cup-trofæet og fulgte siden op med to point i ligapremieren mod Sønderjyske Herrehåndbold.
Kampen mod TTH Holstebro fløjtes i gang søndag klokken 18.30.
Se hele klubbens interview med Tobias Nielsen i videoen herunder:



























