Magnus Landin har allerede fået en perfekt start på tilværelsen i Aalborg Håndbold, men søndag venter en oplevelse, han længe har set frem til.
Efter mange år som modstander i Gigantium skal den danske landsholdsprofil nemlig for første gang opleve den nordjyske arena med hjemmepublikummet i ryggen.
“Jeg har altid syntes, at der var fantastisk stemning i Gigantium, både når jeg har været der med Kolding og Kiel, så nu glæder jeg mig til rigtig meget til at få publikum i ryggen og til at kunne kalde det min hjemmebane”, siger Magnus Landin til Nordjyske.
Magnus Landin har fået en stærk start i Aalborg-trøjen med sejre i både Super Cup og ligaen, og samtidig har han endnu ikke misbrugt et eneste skud i sine første to officielle kampe.
Den første hjemmekamp bliver dermed endnu en særlig milepæl for den 31-årige fløjspiller, der vendte hjem til Danmark for at blive en del af Aalborgs store ambitioner.
På længere sigt drømmer han også om at løfte Champions League-trofæet med Aalborg – men først skal Gigantium opleves som hjemmebane, når TTH Holstebro kommer på besøg.




























