Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Nu går det løs for Ikasts U17-piger i Champions League

Ikast Håndbolds ungdomshold spiller i dag mod FTC i Youth Club Trophy i Zagreb, hvor cheftræner Jacob Trangeled kalder det en stor oplevelse og en stor ære at være med i den første udgave.

Ikast Håndbolds ungdomshold træder i dag ind i Youth Club Trophy i Zagreb, hvor klubbens unge mandskab er med i den første udgave af turneringen, der bliver omtalt som ungdommens svar på Champions League.

Ikast er havnet i en pulje med FTC, HC Lokomotiva Zagreb og Krim OTP Group Mercator, og det er dermed et stærkt internationalt felt, der venter.

I dagens første kamp møder Ikast FTC’s ungdomshold, og der er både spænding og store forventninger før opgøret.

“Vi har glædet os helt vildt, og det bliver en stor oplevelse for pigerne, mens det er en stor ære at være med til den første Champions League-udgave for ungdom på kvindesiden. Vi er enormt spændte og håber, at vi kan levere en rigtig god kamp, men vi ved også, at der venter en stor opgave i FTC i semifinalen,” siger cheftræner Jacob Trangeled til klubbens hjemmeside.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder