Astrid Lynnerup kan snart trække Ikast-trøjen over hovedet i kamp for første gang.
Den nye fløjspiller fortæller i et opslag på Ikast Håndbolds sociale medier, at hun allerede føler sig hjemme i klubben efter den første uge.
“Det er gået rigtig godt. Pigerne har taget virkelig godt imod mig, og det har været rart at lære dem alle at kende. Træningerne har været gode, og ellers er det bare skønt at være i gang igen. Jeg glæder mig rigtig meget til tirsdag og til at spille min første kamp for Ikast. Det er noget, jeg har set frem til hele sommeren,” siger Astrid Lynnerup.





























