Danmark spiller søndag deres tredje kamp ved Golden League, når modstanderen er Holland. De seneste tre indbyrdes opgør har alle resulteret i danske sejre på mindst 12 mål, men ifølge assistenttræner Henrik Kronborg er der en særlig forklaring på de store cifre.
“De seneste par gange, hvor vi har mødt dem, har de jo ikke haft den kæde med, som har været stærkest, synes jeg. Den kæde med Luc Steins, Dani Bailjens og Kay Smits,” fortæller han til Håndboldherrernes Facebook-side, og understreger, at han håber at hollænderne spiller perioder med netop den kæde.
Søndagens sidste Golden League-kamp mod Holland fløjtes i gang kl. 16.00.




























