Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

OL-guldvinder lokkede beæret profil til ny klub

Evgeni Pevnov fortæller om skiftet til TMS Ringsted og kalder henvendelsen fra sportschef Morten Olsen for en ære.

Evgeni Pevnov er en af de nye spillere i TMS Ringsted.

Den rutinerede stregspiller kommer til klubben efter tre sæsoner i Fredericia HK. Inden da tilbragte han mange år i Bundesligaen.

Nu venter der foreløbig to sæsoner i TMS Ringsted, og valget af den sjællandske klub var ganske naturligt.

Pevnov kender nemlig sportschef Morten Olsen gennem mange år.

“Jeg fik et godt tilbud fra Morten, der spurgte, om jeg ville komme til Ringsted for at være med til at modne holdet her og gøre det bedre. Det var en stor glæde og en ære at få det spørgsmål fra en fyr, jeg har kendt i mange år. Vi havde nogle gode snakke om det hele, og nu er jeg her,” siger Evgeni Pevnov til Sjællandske Medier.

Den 37-årige stregspiller lægger ikke skjul på, at det betyder noget særligt, at henvendelsen kom fra Morten Olsen.

“At få den forespørgsel fra en olympisk guldvinder herfra er en ære for mig. Den slags får man ikke hver dag,” siger Pevnov.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder